Portvin uden podagra.

dejlige dråber på Portvinsbaren.
dejlige dråber på Portvinsbaren.

 

 Portvin fra Lissabon til Vesterbro.

Sidste sommer åbnede der en portvinsbar på Vesterbro. Jeg kan huske, at jeg læste om det og tænkte, at det var godt nok et modigt sats fra idemagernes side.

Jeg havde på det tidspunkt lige været på ferie i Lissabon, og besøgt det portvinsakademi der ligger inde i den gamle bydel. Et stort lokale i gammel britisk herreværelse- / clubstil, hvor tjenerne alle kunne være udgaver af Carson i Downton Abbey, og hvor portvinskortet er af format som en god lokal telefonbog. Det var et hyggeligt sted med venlig og kompetent betjening, og sjovt at kunne prøvesmage de forskellige typer og årgange.

Det giver jo mening at have sådan et sted i Lissabon, og vi var da heller ikke de eneste turister, der besøgte stedet den eftermiddag. Men kan sådan et sted virkelig fungere og overleve i København?

 

 Portvin fra podagra- til hipsterdrik på Vesterbro.

Portvin har i mange år, sammen med sin “søster” sherryen, haft et temmelig blakket og dårligt ry. Det noget støvede image hænger nok sammen med dels forestillingen om, at det er ældre britiske landadelsmænd med podagra, der får det serveret af en aldrende butler, mens de mindes Imperiets glorværdige tid. Dels de sjatter af forlængst åbnede flasker man tidligere fik serveret her til lands som aperitif før en større middag. En til tider mildest talt blandet fornøjelse.

På Portvinsbaren i Kingosgade er det støvede image væk. Lokalet er i den nye ånd og stil, der hersker disse år i denne bydel: et enkelt indrettet lokale med diverse træborde og ditto stole, sort / hvide billeder fra bla Douro floden på væggene, og ikke mindst en hyggelig bardisk bagerst i lokalet.  Vi blev hilst velkommen straks vi kom, og ingen tvivl om at det er folk, der ved noget om varerne de sælger og gerne vil fortælle og rådgive, hvis man er i vildrede om hvad man skal vælge. Alt i alt giver det en hyggelig og afslappet stemning – intet for fancy miljø her!

Vi smagte et glas hvid portvin først, en Vista Alegre 10 års og en Maynard’s white colheita 2004 – et par dejlige glas med fin rund smag og fantastiske gyldne farver i glassene. Derefter smagte vi et par af deres Vintage Port og kom på den måde lidt rundt i portvinens verden.

 

Portvinshule med viden og entusiasme.

Som med vinbarer er det en god måde at få mulighed for at smage forskellige typer, årgange, retninger mm indenfor det givne felt. En god skik, der heldigvis bliver mere og mere udbredt også ved at flere og flere restauranter har et bedre udvalg af vine pr. glas. Der er ingen tvivl om, at man er mere modig med at smage ét glas af en ukendt slags i stedet for at skulle binde sig til en hel flaske.

Det kræver så også, at der på stedet er et personale, der ved noget om det de sælger, og ikke er bange for at spørge ind til gæstens præferencer – og guide derudfra. Det kunne de på Portvinsbaren med dejlig entusiasme og viden – man føler absolut, at portvin her er ophøjet til en tidstypisk trendy drik, men med respekt for dens gamle traditioner. Et sted jeg virkelig håber kan køre og fortsætte i den gode stil.

Besøg stedet: Portvinsbaren på Vesterbro

Fish ‘n Chips – frisk fra Odden

Fish 'n Chips i som den skal være.
Fish ‘n Chips som den skal være.

Der er fisk på Odden hver måned.

På denne årstid tager vi i sommerhuset på Sjællands Odde så tit som muligt, og her midt i Juni plejer vi at have haft flere gode lune weekender. De lader så noget vente på sig i år.

Vi havde dog ramt en af de bedre weekender, hvor vi kunne nyde sol og en blå himmel, og selv den temmelig kraftige blæst kunne ikke ødelægge glæden over at kunne spise måltiderne udenfor. Samtidig var det stadig ikke lunere end at vi gik efter lidt “hyggemad”, da vi skulle til den lokale købmand og fouragere. Vores sommerhuskøbmand har fået den gode ide at alliere sig med en fiskemand, der holder foran deres butik i weekenderne.

Vi kiggede på varerne og fandt noget dejlig varmrøget laks til frokosten, og blev i det ferske udvalg af fiskemanden foreslået nogle kuller fileter. Da det var til aftensmad en fredag, hvor man automatisk tænker, at det godt må være både lækkert og lidt nemt, kom jeg i tanker om en god gang Fish ‘n Chips – det er da “fredagsmad”!

Gourmet Fish og discount fritter.

Vi fik paneret kuller fileterne let og stegt dem forsigtigt på panden i olie / smør, så de fik en gylden farve og lækker overflade. Det er en god fisk, fast og fyldig, men ikke så store flager som torsk og med en rigtig god smag til denne slags Street Food. Pommes friterne / “chips” delen af måltidet blev afgjort af det mærke købmanden rådede over, så det blev den ganske almindelige, billige pose frosne fritter, som vi måtte tage. Nu er jeg ikke ekspert i udgaver af frosne Pommes Frites, men de var så afgjort i den mere tørre ende af spektret og kartoffelsmagen var ikke udpræget.

Da jeg havde en formodning om, at chipsene kunne vise sig at trække lidt ned i den samlede menu-score, havde jeg lavet en almindelig creme fraiche dressing med en liberal håndfuld hakket dild, salt, peber og citron til. Og for at oppe den britiske vinkel havde jeg lavet en ærtepure, der blev rigtig god. Udelukkende de mosede ærter, salt, peber og så godt med citron, da ærter i moset og pureret tilstand ellers har en tendens til at blive vamle og kvalmende – og så et skud tabasco af samme grund, bare nok til at give et lille pift.

God mad og gode omgivelser.

Hvor skal der lidt til: frisk fisk stegt på panden, en skålfuld ( all right ikke de bedste i dette tilfælde ) fritter, og et par gode dressinger / sovse – derudover bare en citronbåd, så man kan dryppe den friske saft over den nystegte lune fisk. Når sådan en mad indtages sammen med et glas kølig hvidvin på en stadig lun terrasse med kig til syrenbuske og træernes friske grønne blade en aften i Juni, så føler man, at man ikke kunne spise et bedre måltid, eller spise det et bedre sted.

Så lad bare sommeren komme – vi er parat.

Louise J.

Forårslam i sommerhuset

Forårstegn.

Jeg ved ikke, hvad I forbinder med forår? sol? længere dage? grønne blade på træerne?

En af de ting der er et sikkert forårstegn for mig er, at jeg igen skal op i sommerhuset. Efter godt og vel ti år er det stadig lige spændende og opløftende at foretage årets første tur derop, komme op og få åbnet huset og gå årets første tur rundt på grunden og forvisse mig om, at alt ser ud som det skal og plejer. Det er som regel omkring påske, og turen derop med stadig brune marker, nøgne træer, grønne græsarealer under en forhåbentlig blå himmel giver det kick jeg trænger til på den tid efter vinteren.

Forårskulde.

Som regel er det så tidligt på året, at der bestemt ikke er varmt endnu. Så udover rengøring indenfor og oprydning udenfor efter en lang vinter er der ikke så meget at gøre andet end simpelthen og nyde at være der igen. En tur i strid forårsblæsende modvind ned til vandet giver en energi man har længtes efter, og også appetit efter et varmt måltid.

Der er jo dem, der hopper i shortsene og den kortærmede så snart kalenderen siger forår, uanset det stadig er bidende koldt og encifrede temperaturer. Jeg forestiller mig, at det må være samme type, der ubetinget skal grille så snart årets første rigtige solskinsdag melder sig. Jeg mangler endnu at lære glæden ved at står udenfor huset med en kold nordenvind, der kommer ind fra Kattegat og gør mig gennemkold, mens jeg skal holde øje med grill og kød en time eller mere.

Forårsmad.

Lammekølle med urter - det er forårsmad.
Lammekølle med urter – det er forårsmad.

 

 

 

 

 

Vi holdt derfor de gastronomiske udfordringer indendørs. En lækker dansk lammekølle smurt godt ind i salt, peber, hjemmedrevne urter og et tyndt drys lakridspulver ( ja det smager faktisk godt med måde ) blev lagt ovenpå kartofler, selleri og rødbeder og kom i ovnen et par timer. I stedet for at stå frysende ved grillen udenfor i kulden satte vi os med at glas hjemmelavet slåenlikør og ventede på, at duften skulle brede sig. Det gjorde den, og så kunne vi sætte os og nyde årets første forårsmiddag i sommerlandet, indendørs i varmen – men der skulle gerne komme mange flere gode måltider i den kommende tid, som vi også kan nyde udenfor.

Te er balsam for den forkølede

Mmm. . en kop friskbrygget te.
Mmm. . en kop friskbrygget te.

 Syg – hvad skal man så drikke?

Jeg er i denne uge syg med en gang influenza og forkølelse, der har sat sig godt fast.

Bortset fra det irriterende i at være syg, og ubehaget ved det, så stiller det også nogle særlige krav til det man har lyst og ikke lyst til at indtage.

 

 Kaffe, nej tak.

Jeg er normalt inkarneret kaffedrikker særligt om morgenen, hvor jeg simpelthen ikke synes, at jeg kan kalde mig rigtig vågen, før jeg har indtaget mine  2-3 kopper god kaffe. Så begynder man efterhånden at kunne starte dagen rigtigt.

Men kender du også dét, at når man er syg, særligt forkølet, så smager kaffe bare forfærdeligt? det kommer til at smage fladt og metallisk, så bare tanken om en sådan kop er nok.

 

Te – balsam for krop og sjæl.

Derfor har jeg nydt at drikke forskellige teer disse dage. Alt fra almindelig Earl Grey og Darjeeling til diverse urteteer. Jeg er blevet særligt glad for en Ayurveda te med sød chokolade, mynte og chili – og man kan faktisk smage alle delene, også gennem forkølelsen. Også den gode gamle klassiker når man er syg, kamillete med honning, glider ned.

Sådan en kop god te giver selvfølgelig umiddelbar varme og velsmag, men te kan altså også kvikke én op på en helt anden måde end kaffe kan. Hvor en kop stærk kaffe kan give én det daglige tiltrængte spark for at komme igang, så giver en kop velbrygget og velsmagende te en langsommere, men egentlig også dyberevirkende og opkvikkende effekt.

Så frem med teen til både syge og raske.

 

Louise J.

Spise igen med Price

Nye afsnit med Brødrene.

Jeg ved ikke om I har set det, men forleden annoncerede DR på facebook, at der er nye afsnit på vej med Brødrene Price? Denne gang er det åbenbart lands- og egnsretter de har kastet sig over, og den nye sæson skulle starte her til foråret. https://www.facebook.com/SpiseMedPrice?

Egnsretter og skøre indslag.

Jeg har syntes om de madprogrammer fra sæson 1, og synes stadig at de er sjove, underholdende og lærerige. Jeg kan virkelig godt lide den blanding af viden, kunnen, tips & tricks og humor, som plejer at være ingredienserne i deres afsnit. Jeg synes også, at det er forfriskende med et program der viser, at man faktisk godt kan kombinere en høj faglighed med gakkede indslag og crazy jokes, uden at det går ud over det egentlige indhold. Hvis bare DR ( og andre tv stationer ) kunne lære det i forbindelse med mange af deres andre underholdningsprogrammer…men det er en anden diskussion.

Jeg glæder mig i hvert fald til at følge brødrene på deres Tour de Danmark rundt i det gastronomiske landskab; der burde være alle muligheder for at bruge “rigeligt med smør”

Louise J.

Luksusvin, street food og Oscars

Read More
4082505-koldhvidvin

 

Mad, vin og  andre stjerner.

Udover min interesse for mad og vin, som denne blog afspejler temmelig tydeligt, er jeg også noget af en film buff. Her om vinteren er der den ene store film prisfest og -overrækkelse efter den anden, og forleden var vi nået til den største –  og i alles bevidsthed mest prestigefyldte af dem – Oscar showet. Jeg foretrækker selv helt klart den britiske Bafta uddeling, hvor værtens umiskendelige engelske humor og satiriske vinkel passer bedst til min egen. Desuden er det fantastisk at se en engelsk journalist på den røde løber der viser, at det faktisk er muligt at kombinere en velkomst til diverse celebrititer med intelligente spørgsmål, og stadig være underholdende.  Alligevel kommer man ikke uden om, at Oscar er den helt store aften med ditto show på den glittede og overfladiske, men også fascinerende måde.

New Yorker vin til Californisk show.

Og sådan en lejlighed kan jeg da ikke lade gå fra mig, så vi havde besluttet os for at se showet til den bitre ende herhjemme, og gøre en lille event ud af det med et passende traktement. Vi lagde også fint ud med et køligt glas af en Riesling, Brotherhood fra staten New York ( America’s oldest winery ), der var let og meget frugtig, men ikke så perlende som man normalt forbinder det med en tysk Riesling. Den smagte dejligt og var en god start på aftenen sammen med lidt salte snacks, og vi følte ikke at vi stod tilbage for noget, selvom studieværterne på TV2 flere gange kommenterede den champagne de havde i studiet, som stjernerne også fik i L.A. Vi fik bare aldrig zoomet rigtigt ind på den, eller fortalt præcis hvilken en det var?!

 Street Food og Stjernestøv.

Intentionerne var gode om aftenens / nattens traktement, der var købt ind til lidt af hvert, men hér indhentede realiteterne mig. Vi havde været ude både aftenen før og samme eftermiddag og tidlig aften, så efter en kop god kaffe senere på aftenen var der ikke så meget energi tilbage. Henad kl 1 – 1,30 før showet rigtigt skulle gå igang, begyndte vi alligevel at føle lidt sult, og så var det helt rigtige ikke en californisk gourmet anretning, men street food udgaven: en god hjemmelavet toast. Den blev faktisk god med noget godt landbrød, god skinke, bornholmsk sennep og cheddar ost, og vi nød det salte, knasende, saftige og søde – lige det rigtige med udsigten til fem timers tv-kiggeri og stjernestøv foran sig.

Ja, sådan er det når man kun er en trekvart-perfekt gourmet, men de andre gode indkøbte ting kunne også spises dagen efter!

Louise J.

 

Tykke bøffer og tynde vine

 

Fødselsdage i stimer.

Måske er det gået op for dig, at jeg er inde i det man kan kalde en fødselsdagsstime i disse måneder, alle blandt den nærmeste familie ( se de forrige indlæg på bloggen)?

Jeg har derfor haft et hyppigere restaurant- og barbesøg sammen med familie og venner den seneste tid, og så er det naturligt at anmelde en del af dem her på Foodiesandwinos.dk.

Én af de få kolde vinterdage i år var det den allernærmestes fødselsdag, og han skulle selvfølgelig vælge hvilken type spisested vi skulle fejre dagen på – det blev, sjovt nok, en bøfrestaurant.

 

Kød på bordet.

Der er jo kommet en del specialiserede bøfrestauranter de senere år, og af en eller anden grund synes mange af dem,  at de skal etablere sig massivt og i kædevis. Ikke et ondt ord om det, men at have en kæde af restauranter burde netop kunne give ejerne og stedet nogle fordele og muligheder – mere om det om lidt.

Vi valgte Retour Steak på Vesterbro til at fejre denne februar-fødselsdag, og man føler sig meget velkommen fra man træder ind ad døren i et lyst og pænt lokale. Et hurtigt kig rundt til de andre borde denne aften sagde en ca. 80/20 fordeling af hhv. mænd og kvinder. Helt sikkert er der stadig flere mænd der går efter en stor bøf, men da det trods alt ikke er helt herreklub, undrer jeg mig lidt over menukortet. Der er tre forskellige ribeyes på mellem 350 og 500 gr., det er faktisk ikke til at få en “rigtig” bøf på under 350 gr. med mindre man vil have en mørbrad ( 225 gr. ) Jeg er sikker på, at de godt kan finde ud af at stege en mørbrad på Retour, men nu er det bare ikke et spændende stykke kød stegt, og jo i hvert fald ikke dét man går efter når man vil have en “bøf”.

Personligt synes jeg, at en ribeye er fin, men 350 gram er som regel for meget kød, når der som her på Retour Steak kommer pommes frites og den berømte bearnaise med som standard. Puh! Vi kunne se rigtig mange gæster, også de mange mandlige, der lod endog store dele af deres kød gå tilbage til køkkenet.

Hvad med en mindre filet eller rump steak som alternativ på menukortet?

 

Velvoksen bøf søger matchende vin.

Bøfmenunen og den aktuelle fødselsdag råbte på en god flaske vin, og her kom vi på lidt af en prøve. Vinkortet er ikke enormt, men der er dog ca. 25 flasker rød at vælge imellem, og prismæssigt varierer de godt, så der er noget for enhver pengepung. Fint nok.

Valget faldt i første omgang på en Grenache vin fra Rousillon, da vi skulle smage på den blev vi noget skuffede, det viste sig at være en naturvin med en karakteristisk nærmest sur og medicinsk eftersmag. Absolut ikke godt til den menu. Den meget venlige tjener sagde, at vi kunne vælge en anden flaske, da han også solgte denne på glas. Han foreslog en Bordeaux, som også gik på glas, og derfor kunne vi igen nøjes med at smage den. Dét gjorde vi og var glade for, at vi ikke var tvunget til at tage den hele, den smagte af tynd saftevand og ville blegne fuldkommen ved siden af oksen.

Endnu et kig på vinkortet og aftenens fødselsdagsbarn, der er vinkender, fik sammen med tjeneren gennemgået listen af rødvine og fundet ud af, at de fleste er naturvine og desuden er der stort set ingen kraftige, tungere vine, som ville være et oplagt valg til en stor bøf med fritter og bearnaise – det kræver altså lidt modspil! Hvad med en god californisk Zinfandel eller Cabernet, eller gerne en sydfransk, der bare ikke er naturvin. Vi endte med en flaske Côte-Rôtie fra Eric Texier, Syrah drue,  der var god men bare ikke et rigtigt godt match til vores mad.

Man undrer sig over, at naturvinene for det første ikke er markeret som sådan på vinkortet. Man kan også undre sig over, hvorfor de udgør en så stor del af det samlede kort. Selvom de er populære i visse trendy kredse som drikkevin en sen aften på den lokale vinbar, er de altså ikke nødvendigvis gode til ( al slags ) mad. Men mest underligt er det, at på en restaurant med så målrettet og snæver en menu, har man ikke et udvalg af vine, der smagsmæssigt kan matche den i øvrigt dejlige mad. But why??

En restaurantkæde, der som denne ejes og ledes af så professionelle mennesker, må have mulighed for at lægge deres vinkøb blandt flere leverandører, der kan resultere i en bredere og mere passende vinmenu. Hvis man har en forkærlighed for naturvine behøver disse jo heller ikke at blive helt forvist fra kortet, men jeg kunne denne aften heller ikke lade være at drage en parallel mellem det store udbud af disse vine, med den signalværdi de har, og de store mængder af uspist kød, der blev sendt “retour” til køkkenet.

Louise J.

Krydderier og fedtede fingre

Smæk på smagen med Singapore.

Endnu en vinterfødselsdag og denne gang var det mig selv, der kunne vælge hvor vi skulle holde den. Da det var en mandag aften, og dermed i starten af en normal travl arbejdsuge, synes jeg ikke det skulle være det helt store udsvævende foretagende.

Så jeg valgte en middag på den lokale Vesterbroske udgave af Singapore gadekøkken: Nam Nam. Jeg elsker den form for mad, det er krydret og friskt og så kan jeg godt lide den form for opbygning af et måltid, der går ud på at man deler flere mindre retter med sin medspisende. Så smager man for det første lidt mere forskelligt, og alle ved bordet har en mulighed for at vælge noget de vil dele med de andre.

Desuden er vi ovre i et køkken, hvor det vil kræve en del at lave de samme retter med den samme intense krydring selv hjemme i køkkenet, så det nyder jeg bare at få serveret for mig – ready to eat. Vi var to der delte 6 retter, hvoraf de to var større, og det passede fint. Det bragte os rundt til både fisk, kylling, rejer og gris og til friskt, kogt og stegt.

Seks retter hvor der bare er smæk på smagen i dem alle. Ikke ensbetydende med at de alle er stærke, men der er en blanding af grøntsager, urter, krydderier , saucer og dip, der bare udfordrer ens danske smagsløg hele måltidet igennem – det er skønt!! Favoritten denne aften var vi enige om, deres store rejer tilberedt i wok i en lækker intens pebersauce. Fantastisk at smage den reelle pebersmag så markant i en ret.

Et spørgsmål dog: med alle den fingermad og ting der skal pilles og sovse der skal søbes op, hvorfor sætter de så ikke en lille skylleskål på bordet per automatik? Nå, men vi klarede os med deres store servietter og en gang håndvask bagefter.

Alt i alt et dejligt måltid hvor man i et par timer smagsmæssigt virkelig kan føle sig mentalt flyttet væk fra den danske grå vinter.

Prøv det og se hvad dine smagsløg synes. 

Vintercocktail på Vesterbro

Alkymi og hygge.

En af de ting jeg nyder allermest at komme ud og få serveret er en rigtig vellavet cocktail.

Jeg synes, at når man har smagt diverse cocktails eller drinks før maden på de fleste restauranter, og så pludselig er et sted hvor de virkelig forstår at lave dem, så forstår man hvad forskellen er på godt og sublimt.

Vi skulle fejre én af mange fødselsdage her i vintermånederne, og landede på den populære Vesterbro cocktailbar Lidkoeb, hvor vi en torsdag aften ikke behøvede at kæmpe om en plads. Der er meget der lyder godt på deres menu, men jeg valgte en “Fin’ Rom” – en blanding af karameliseret figen, rom og sherry – der lød som om den både kunne give sødme, vinterstemning og varme. Og det gjorde den, men uden at være for stærk, eller for “boozy”. Det er netop dét, der gør at jeg nyder at få en cocktail sådan et sted, hvor de ved hvad de laver: at de ingredienser der indgår er så velafbalancerede, at man kan smage eller fornemme hver eneste. Så er det som at få serveret et et færdigt resultat af en højere form for alkymi.

Samtidig sad vi og nød stemningen med ild i pejsen, lidt sne udenfor, og detaljerne i det gamle lokale og den gode betjening.

Det er også rart at besøge et sted, der på trods af sin store popularitet og hypede profil stadig virkelig er hyggeligt at komme på, og hvor man føler sig velkommen fra man træder ind ad døren uanset hvor travlt der er.

Dét er vel egentlig den bedste form for alkymi man kan opleve på et hvilket som helst spise- eller drikkested: kvalitet + venlighed + hygge.

Kan varmt anbefales.

Foodiesandwinos – en trekvart-perfekt gourmets tanker

FoodiesandWinos intro.

Kender du det, at du har været ude at rejse og har spist den mest velsmagende pastaret nogensinde?

Kender du også det, at du på en god restaurant herhjemme har fået serveret det perfekte måltid?

Eller at du har læst en fantastisk spændende opskrift i dét der übercool madblad, som du har investeret i?

I alle tre tilfælde er du sikker på, at når du nu er hjemme hos dig selv, så kan du da sagtens genskabe retten fra Italien, måltidet fra den trendy restaurant og den sofistikerede opskrift fra bladet. No problem!!

Hvorfor er det så lige, at det kniber med at komme igang med at få kreeret den fancy opskrift fra bladet? nå ja, ved gennemlæsning nummer to er det du ser, at ingredienslisten er på længde med en doktorafhandling, og desuden kræver det et forarbejde på flere dage. . Ah, så bliver det ikke liige denne weekend vi laver den.

Pastaretten, dén er nemmere at genskabe, og desuden har man stadig overskuddet og gåpåmodet skabt af en uge i sydens sol. Så den køber du ind til og får den lavet og sat på bordet, og den bliver også god – men bare ikke helt som du husker den. De tomater smagte bare bedre dernede, og så sad I på den der terrasse med den dejlige udsigt da I spiste.

Hmm så var der lige de tre retter på gourmetrestauranten, intentionen om at genskabe menuen var god, men blegner efter at der er gået noget tid. For hvad var det nu lige for ingredienser og hvordan var det tilberedt?

Join the Club.

Kan du nikke genkendende til noget ( eller det hele ) af situationerne ovenfor. Så kom og “join the club”, for det kan jeg i hvert fald. Jeg elsker mad, og god mad, som så mange andre, og vil gerne lave nogle lækre og velsmagende retter. Men jeg indrømmer også, at det kniber med at tage mig sammen til at få lavet de mange ambitiøse opskrifter, som jeg læser om i bøger og blade. Det sker, men bestemt ikke altid.

Jeg vil også gerne bare lave god og velsmagende mad i hverdagen, og det sker også – men jeg springer også til den nemme løsning nogle gange. Jeg ved hvad jeg kan lide, og er god til at lave mad, når jeg gør det. Idealet lever bare ikke altid op til realiteten i hverdagen – derfor undertitlen på dette blogsted og titlen på denne første blog: den halvstuderede kok og trekvart-perfekte gourmet.

Kan du genkende noget af dig selv i denne foreløbige beskrivelse? så håber jeg at du vil komme tilbage og læse mere. Om maden og vinen, om restauranter og cafeer, om strømninger og trends indenfor mad og drikke, om tanker om den mad- og måltidskultur vi er en del af. Det bliver ikke lange tørre teorier og lærde afhandlinger. Det bliver heller ikke falden på halen for alle nye modefænomener i den gastronomiske verden.

Jeg kan love, at det bliver mine tanker og holdninger og derfor bliver en personlig vinkel. Der vil også komme facts, viden, opskrifter, tanker og sikkert en del humoristiske og skæve betragtninger som du vil være enig eller uenig i.

Så kom tilbage og læs mere.

Louise J.